Primitive Reflekser: En Guide til at forstå primitive reflekser

Primitive reflekser: En guide til at forstå primitive reflekser

Primitive reflekser er automatiske og ubevidste reaktioner, der opstår i vores krop som reaktion på specifikke sansestimuli. De er en væsentlig del af vores neurologiske udvikling og er nødvendige for at sikre vores overlevelse og beskyttelse. Primitive reflekser er en vigtig del af barnets første udvikling og er med til at kickstarte den motoriske udvikling.

Hvad er primitive reflekser?

De fleste primitive reflekser forsvinder i løbet af de første par år af livet, da hjernen lærer at regulere og kontrollere dem. Nogle primitive reflekser kan dog stadig være tilstede efter det første leveår og giver en indikation af, at nervesystemet er på overarbejde. Primitive reflekser integreres i vores almene bevægemønster gennem leg og bevægelse. Nogle børn har grundet en ubalance i nervesystemet ikke fået disse integreret i de tidlige år, hvorfor vi ser dem aktive senere hen. I takt med at barnet gennemgår sine motoriske milepæle og bruger sin krop fra gulvliggende til stående, vil vi se mere og mere postural kontrol, hvor refleksernes arbejde overtages af bevægelser baseret på højere sansebearbejdning.

Hvilke primitive reflekser findes der

babytjek babybehandling ergoterapi mundmotorik babyterapi<!--nl-->primitive reflekser

Blandt de primitive reflekser er nogle mere kendte end andre, og nogle har større betydning for barnets trivsel end andre. Her er en liste over de reflekser, som vi taler om.

  • Fear Paralysis
  • Moro
  • Toniske Labyrint Reflekser (TLR)
  • Spinal Galant
  • Asymmetrisk Tonisk Nakke Refleks (ATNR)
  • Symmetrisk Tonisk Nakke Refleks (STNR)
  • Palmar Reflekser
  • Plantar Refleks
  • Rooting Refleks

Freeze-respons

En af de årsager, vi oftest ser som grund bag de aktive primitive reflekser, er Fear Paralysis Reflex. "FPR" er en freeze-respons på stimuli og er aktiv, mens barnet ligger inde i livmoderen.

Hos nogle babyer integreres denne ikke i livmoderen, hvorfor barnet fødes med en aktiv freeze-refleks. Dette barn vil ofte se meget opmærksomt ud eller have store, stirrende øjne. I dette tilfælde er det en idé at søge en fagperson, som kan hjælpe jer med strategier for at skabe ro i nervesystemet.

primitive reflekser

Den mest almindelige blandt de primitive reflekser er Moro-refleksen

Børn med aktive primitive reflekser vil ofte have en aktiv Moro-refleks. Denne refleks sætter os i en tilstand, hvor vi konstant er tæt på "fight or flight". De fleste sanseindtryk, der modtages fra omgivelserne, vil afkodes som "fare", og reaktionen vil være derefter.

Børn med aktiv Moro-refleks kan have udfordringer med at vente på tur, hurtigt blive vrede eller føle sig uretfærdigt behandlet. De foretrækker, at tingene sker i en forventelig rækkefølge, og synes, at uforudsete opgaver kan være svære. Man vil opleve, at denne primitive refleks giver en forsinkelse i motoriske kompetencer, eller at ens barn hurtigt udtrættes.

Moro-refleksen er især skyld i en øget lydsensitivitet, og man vil opleve, at ens barn reagerer kraftigt på høje eller pludselige lyde. Barnet vil måske endda selv larme meget og blive frustreret over andres larm.

Hvordan behandles de?

Behandlingen er på én gang kompleks og nem. Det handler nemlig om, at vi skal skabe ro i barnets nervesystem og give mulighed for integrering gennem leg.

Hos mig vil terapien og behandlingen som udgangspunkt være legebaseret, med afsæt i dit barns interesser og et relationelt samspil imellem os. Vi finder på måder, hvorpå vi kan integrere forskellige gavnlige bevægemønstre ind i jeres hverdag. Behandlingen foregår oftest som hjemmetræning, hvor I bliver klædt trygt på til at kunne hjælpe jeres børn.

Den vigtigste del af behandlingen er nemlig samspil og jeres fælles forhold. Når vi møder vores børn i relationen, så skaber vi det bedste fundament for deres videre udvikling.

Tilbage til bloggen