Når kroppen siger fra: Mad, bevægelse og nervesystemets signaler
Mad er ét af de tydeligste steder, hvor vi kan aflæse, hvordan et barn har det – især når nervesystemet er presset. Mange børn mister appetitten, bliver selektive eller søger mod bestemte typer mad, når de er overbelastede. Det er ikke bare et spørgsmål om smag, men om regulering og tryghed i kroppen.
Tryg mad i et utrygt system
Når nervesystemet er på overarbejde, vil det typisk søge mod mad, der opleves som tryg og genkendelig. Det er ofte stivelsesrige fødevarer som pasta, ris, brød eller kiks – det vi kalder “safe foods”. Disse fødevarer kræver ikke så meget bearbejdning – hverken sensorisk eller følelsesmæssigt – og giver kroppen hurtig energi uden at udfordre for meget.
Men når barnet trækker sig fra bevægelse og aktivitet, går hele kroppen i lavere gear – også tarmene. Inaktivitet påvirker tarmfloraen og fordøjelsen, og det kan resultere i alt fra uregelmæssig afføring og oppustethed til tynd mave. Den tarmflora, som spiller en vigtig rolle i både fordøjelse og immunforsvar, har nemlig brug for bevægelse for at trives. Tarmen kaldes med god grund “den anden hjerne” – for den har sit eget netværk af nerveceller og kommunikerer tæt med hjernen via det, vi kalder tarm-hjerne-aksen.
Når kroppen husker ubehaget
Nogle børn har fysiske spændinger, fx omkring kraniet og nakken, som gør, at de hurtigt udtrættes under måltider. Denne udtrætning kan føles som ubehag eller endda smerte og føre til, at barnet undgår at spise. Hvis barnet samtidig har allergier eller intolerancer – fx over for fruktose eller visse tilsætningsstoffer – kan tidligere kropslige reaktioner på bestemte fødevarer lagre sig som et “kropsligt minde”, som nervesystemet husker og reagerer på ved fremtidige måltider.
Spisning er derfor ikke bare en fysiologisk handling – det er en kompleks oplevelse med sociale, sensoriske og følelsesmæssige lag.
Sådan kan du støtte dit barns nervesystem omkring måltider
1. Forbered kroppen før spisning
Før barnet sætter sig til bords, kan det være en hjælp at regulere nervesystemet gennem beroligende aktiviteter:
- Gynge, rulle eller lave “pølseleg” med en pude
- Blæseleg eller rolig vejrtrækning
- Et tungt tæppe over skuldrene i nogle minutter
Disse aktiviteter giver kroppen ro og øger kropsbevidstheden – noget der gør det lettere at finde ro omkring mad.
2. Skab forudsigelighed
Rutiner skaber tryghed. Brug gerne billeder eller gentagne sekvenser som:
- Vask hænder
- Kigge på maden
- Røre og lugte
- Smage – hvis barnet er parat
Det kan også hjælpe at servere maden i kendte skåle, på faste pladser, og med faste tidspunkter.
3. Tænk i sansestøtte
Mange børn reagerer stærkt på konsistens, lugt eller temperatur. Overvej at:
- Servere maden adskilt, ikke blandet
- Lade barnet røre med fingrene før det smager
- Undgå stærkt lugtende mad, når barnet er presset
En ny fødevare kan præsenteres nænsomt ved blot at ligge ved siden af noget velkendt – uden forventning om at det skal spises.
4. Støt kroppen fysisk
Et barn, der let udtrættes, har brug for kropslig støtte:
- Fødderne skal kunne hvile på gulv eller fodstøtte
- Ryggen skal have støtte – evt. med en pude
- Måltidet må gerne være kort og afslappet – det behøver ikke være langt for at være nærende
5. Mød barnet med nysgerrighed
Når barnet siger “jeg kan ikke lide det” eller “jeg vil ikke spise”, så stop op og undersøg, hvad kroppen egentlig forsøger at fortælle. Det handler måske ikke om madens smag, men om et nervesystem, der er mættet, utrygt eller i alarm.
Mad som vej til regulering – ikke konflikt
Når vi forstår sammenhængen mellem mad, krop og nervesystem, bliver det tydeligere, hvorfor nogle børn spiser selektivt, afviser nye smage eller har perioder med uregelmæssig afføring. Det er ikke stædighed – det er et nervesystem, der forsøger at skabe balance.
Ved at møde kroppen med ro, støtte og forudsigelighed kan vi hjælpe barnet til langsomt at udvide sin tryghed omkring mad – uden pres, men med respekt for dets oplevelse og signaler.
Comments are closed